Gate To Nature og Ree Park Safari lancerer for første gang ‘Wildlife Festival’ d. 27. og 28. maj 2023.
Over to dage er der aktiviteter for voksne og børn i alle aldre. På festivalområdet, vil navne som JIMILIAN og Bryan give koncerter, Dan Andersen sætte gang i lattermusklerne, og Katrine Bille fra Ramasjang underholder de yngre gæster.
Streetfood området byder på kulinariske oplevelser med et strejf af Afrika, uanset om det drejer sig om den legendariske afrikanske drink Dawa, burger eller andre lækkerier. For børn og barnlige sjæle, vil der også være safari hoppeborg, legepladser, ansigtsmaling og meget mere.
Der er god mulighed for at tage hele familien med og tilbringe nogle hyggelige dage på den djurslandske savanne, hvor der ud over adgang til festivalpladsen, også er adgang til hele parken, så I mellem koncerter, shows og festival aktiviteter kan kigge forbi løverne, geparderne eller tage en Land Rover Safari ud over den afrikanske savanne, eller deltage i andre af Ree Park Safaris daglige aktiviteter.